Det er en fornøjelse at følge Niklas Nørgaard i BMW PGA Championship på Wentworth. Han udstråler ro og selvtillid, og præcis disse to ting var det, der manglede i hans sidste skridt opad.

Han gik anden runde i -5 med en flot eagle og en enkelt bogey under vejs og ligger stadig på andenpladsen, nu i -11, og stadig efter Matthew Baldwin -13, mens Antoine Rozner er nr. 3 i -10, og fjerdepladsen deles mellem Matteo Manassero og Rory McIlroy -9.

Tre af de øvrige danske spillere avancerede kraftigt og klarede cuttet uden besvær. Rasmus Højgaard (billedet/ Getty) kom rundt i -6 og ligger i samme score nr. 13. Jeff Winther er nr. 24 i -5 efter eb dag i -2, og Nicolai Højgaard er nr. 41 i -3, der også var dagens resultat.

Kun Thorbjørn Olesen er fortabt som nr. 94 i +1, selv om der er spillere på banen, der mangler op til seks huller, fordi der var godt en times spilafbrud pga. tordenfare. Ingen af dem har betydning i toppen, så vi kan være sikre på, at Nørgaard – og hans super caddie Kasper Estrup – vil være i førerbolden. Runde tre startes tidligst kl. 9 britisk tid (kl. 10 dansk tid).

Også Italian Challenge Open blev afbrudt af mørket, og her er flere danskere blandt dem, der mangler at færdiggøre op til seks huller. Danskerne havde som helhed en skidt dag, og nu er Lucas Bjerregaard, Hamish Brown og Nicolai Kristensen delt nr. 39 i -2, men Kristensem har seks og Brown to huller tilbage. Englænderen Sam Hutsby fører i -11.

På LET rykkede Smilla Tarning Sønderby frem som nr. 11 i -4, mens Cecilie Finne-Ipsen er nr. 24, og Sofie Kibsgaard er ude som nr. 90 i +4.

I ladies Laveau Ladies Open på LET Access Tour sejrede Mimi Rhodes, England efter omspil mod Billie-Jo Smith, England, efter at begge var sluttet i -16. Tina Mazarino, Norge blev nr. 3 i -12.

Amalie Leth-Nissen er stadig på vej frem og blev nr. 15 i -4, mens Puk Lyng Thomsen sluttede som nr. 54 i +4.

Forrige artikelNiklas Nørgaard nr. 2 på Wentworth – torsdagsoversigt
Næste artikelJeff Winther hole-in-one – Nørgaard sluttede skidt af – Horschell syv birdies i træk
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.