Danmark har fået endnu en uofficiel verdensmester i golf. Det skete på selvest Pinehurst i USA, hvor Noah Phan fra Lyngbygård med tre nydelige runder i hhv 72, 73 og 70 slag sejrede i Drenge på 14, som han havde kvalificeret sig til ved at vinde en US Kids-turnering i Paris i 2017.
Før sidste runde lå Phan delt nr. 3, lige med amerikaneren Solomon Petrie og et enkelt slag efter spanske Alejandro Rodriguez Andreau. At vinde var tilsyneladende ikke aktuelt, for amerikaneren Luke Haskew var syv slag foran nærmeste konkurrent og altså otte foran århusianeren.
Slutrunden blev imidlertid et mareridt for Haskew, der åbnede med par-bogey-bogey-triplebogey og aldrig fik hold på spillet, så han, Petrie og Rodriguez alle sluttede i par, et slag efter Phan.