Englænderen Paul Waring (billedet/ Getty) var dagens sensation i slutspilsturneringen i Abu Dhabi. Med en eagle, ni birdies og resten par satte han ny banerekord i -11 og fører efter to runder i utrolige -19.
Han er ikke mindre end fem slag foran fire spillere, af hvilke de to er danske: Niklas Nørgaard og Thorbjørn Olesen. Længe så det ud, som om Olesen kunne nå frem tæt på Waring, men så fik han først en bogey på 13 og derefter en dobbeltbogey på 15. Heldigvis lod han sig ikke slå ud, og på 18 præsterede han først et dristigt og perfekt drive, og derefter slog han det, der så endnu mere dristigt ud: Et andetslag med driver(!) fra fairway; hvorefter han holede et langt putt for eagle.
Nørgaard er stadig bogeyfri efter to runder i -7. Olesen og Nørgaard ligger i -14 sammen med amerikaneren Johannes Veerman og englænderen Tommy Fleetwood. Rory McIlroy lignede også en, der ville slutte der omkring, til han fik triplebogey på 17 og ligger nr. 14 i -10.
De øvrige danskere ligger heller ikke så dårligt til: 26. Nicolai Højgaard -8 (anden runde i -7). 39. Jeff Winther og Rasmus Højgaard i -6. Højgaard efter at have fået tre bogeys på 15-18 og have sat noget nær en rekord i hulkanter ud.
Skal man med i finalen i Dubai, skal man frem i top-52, og det er stadig et problem for Nicolai Højgaard og Jeff Winther. Sidstnævnte er dog nu nr. 56, så det er tæt på.
I Q-School-finalen i Spanien gælder det kort til DP World Tour 2025. Her fører Felix Mori i -10. Jacob Skov Olesen og Alexander George France er delt 9 i -6, John Axelsen nr. 17 i -5, mens de øvrige placeringer er: 48. Anders Emil Ejlersen og Christian Jacobsen -2. 73. Søren Broholt Lind, Jonathan Gøth-Rasmussen og Christoffer Bring -1. 120 Sebastian Friedrichsen +1. 134. Nicolai Kristensen +2.
Der er cut før de to sidste af seks runder.
I Lotte Championship på Hawaii er Emily Pedersen efter to runder nr. 28 i -2, og i Charles Schwab Championship, finalen på Champions Tour, ligger Thomas Bjørn nr. 32 efter første runde. Stewart Cink er i -7 tre slag foran K. J. Choi.