Det er nye tider, og snart er alting digitalt. Hvad enten der er tale om ens sygesikringskort, kørekort, betalingskort og nu også DGU-kortet.
I en klub meddelelse, som DGU mandag eftermiddag udsendte, fremgår det at DGU-kortet bliver digitalt fra 3. april. Alle nye DGU-kort, der udstedes til den tid, bliver digitale og kræver således at man har en mobiltelefon, der kan håndtere den slags.
Alle eksisterende DGU-kort gælder dog fortsat, som vi kender det. Men man vil altså også kunne benytte det digitale kort når man booker starttider. Det digitale DGU kort kan benyttes på to måder, skriver DGU:
– med appens/telefonens kamera scanne en QR kode for at identificere sig.
– vise en QR kode til en scanner (hvor sådanne findes)
Fra 3. april vil alle, der har et fysisk DGU-kort kunne tilgå det digitale kort via Golfbox’ app. Det er i første omgang (resten af 2023) kun nye medlemmer, spillere som skifter klub eller dem, der har mistet deres kort og bestiller et nyt, som får det digitale DGU-kort.
Foto: DGU (taget fra Klubnyt)