– Vi har været privilegerede med mange velkvalificerede ansøgere, sagde bestyrelsesformand Peter Thrane Borregaard fra Smørum GC, da den 56-årige Keld Østergaard Christensen var blevet valgt som ny golfdirektør. Østergaard har omfattende erfaring i erhvervslivet fra bl.a. JYSK Sengetøj, Kongelige Grønlandske Handel og Imerco og havde, da han blev udpeget, allerede arbejdet i syv måneder som konstitueret i stillingen.