Første gang jeg satte mine ben på Lübker Golf Resort blev jeg forelsket i stedet. Ikke kun i banen, men i hele området. Da jeg efterfølgende talte med Martin, som dengang arbejdede her, om hans arbejde, tænkte jeg, at det var mit drømmejob – så det er fantastisk, at jeg er her nu” smiler 33 årige Michael Lynderup Kjeldsen, der havde sin første dag i Frontoffice den 25. februar.
Nogle af jer kan måske huske Michael fra da han var elitegolfspiller i klubben. Han har en masse erfaring med bl.a. salg, markedsføring, hotel & turisme og ikke mindst fra golfbranchen.
Michael bor til dagligt i Assentoft med sin kone Merethe og deres søn Loui.
”Der er så mange muligheder her, og jeg har en masse idéer til hvad vi kan gøre for klubben. Der er ingen tvivl om at vi har Danmarks bedste og smukkeste golfbane, og jeg glæder mig til at vi sammen skal lave Danmarks bedste golfklub” slutter Michael og skæver ned på sin notesbog, der efterhånden har mange tæt beskrevne sider med ideer og noter.