Igen på moving day lå Rasmus Højgaard i DP World Tour Championship over par en stor del af dagen. Han nåede at kæmpe sig tilbage i par med birdies på 16 og 17, men par er ikke nok på Earth Course i Dubai. Danskeren faldt tilbage som nr. delt 11 i -6.
Tilbage i feltet spillede Thorbjørn Olesen også i par, men han rykkede en placering frem som nr. 37 i +2.
Jon Rahm, der på Gettys billede krydser broen på hul 17, gik en overbevisende runde i -7 og gik til tops samlet i -15 foran Matt Fitzpatrick 14, Alex Norén -13, Rory McIlroy og Tyrell Hatton -12. Dermed forsvarede McIlroy sin føring på den samlede Order of Merit.
I CME Group Tour Championship tog Lydia Ko i -13, 6 for dagen, overbevisende en afstand på fem slag til nærmeste konkurrent. Før hun kom på banen, var Minjee Lee, som teoretisk kan bliver Årets Spiller, nået frem i -6, et slag bag Ko. Lee sluttede i -5, som nu er en delt 10. plads.
Nanna Koerstz Madsen er nr. 45 i +1.
På stage 2 af LPGAs Q-school er der cut til 45 og lige i dag. Netop nu er cuttet +2, mens Nicole Broch Estrup er nr. 51 i +3 efter seks huller, og Karen Fredgaard nr. 97 i +7 efter tre huller. Kom så, Nicole!