DP World Tour har i dag offentliggjort sæsonplanen for 2024-sæsonen, og den byder på en hel nu struktur for touren.

Det simple er, at der vil være 44 turneringer, fordelt over 24 lande på fem kontinenter, over en periode på 13 måneder fra november 2023 til december 2024.

Det nye er at sæsonen inddeles tre nye faser. Dels fem ‘Global Swings’ fra november 2023 til august 2024, derefter en ‘Back 9’ i september-oktober 2024, afsluttende med ikke én, men to DP World Tour Play-Offs i november 2024.

Fordelt over sæsonen vil naturligvis være de fire majors, som spilles i hhv. april, maj, juni og juli, og fem Rolex Series turneringer, som har særstatus i form af meget højere præmiesummer, flere rangliste points m.v. De fem Rolex Series bliver i 2024 disse: the Hero Dubai Desert Classic (januar), the Genesis Scottish Open (juli), the BMW PGA Championship (september), the Abu Dhabi Championship (november) og sæsonfinalen DP World Tour Championship, Dubai (november).

Der bliver tilføjet et par nye turneringer (se linket i bunden af artiklen), og nogle turneringer skifter termin, som f.eks. The Danish Championship (det tidligere Made in HimmerLand), der spilles i slutningen af august næste år.

Nyheder

Det helt nye er inddelingen i ‘Swings’, i alt fem turneringsserier i sæsonplanen. Først er der ‘Opening Swing’ fra Fortinet Australian PGA Championship i november til AfrAsia Bank Mauritius Open i december. Dernæst ‘International Swing’ fra Dubai Invitational i januar til Jonsson WorkWear Open i marts, så følger ‘Asian Swing’ fra Singapore Classic i marts til Volvo China Open i maj. Efter det kommer ‘European Swing’ fra Soudal Open i maj til BMW International Open i juli, og endelig ‘Closing Swing’ fra Genesis Scottish Open i juli til Danish Golf Championship på Lübker i august.

Hver af disse ‘Swings’ har deres egen rangliste, hvor vinderen får 200.000 $ fra en samlet bonuspulje på 1 mio. $. Der er yderligere en bonuspulje på 1 mio. $ til de førende ti spillere på Race to Dubai ranglisten ved afslutningen af de fem ‘Global Swing faser’. Den førende spiller efter hvert ‘Swing’ kvalificerer sig desuden til den næstfølgende Rolex Series turnering, forudsat at de ikke allerede er kvalificeret, og de kvalificerer sig desuden til alle turneringer i ‘The Back 9’ fasen. Det skal bemærkes, at point optjent i majors tæller fuldt til Race to Dubai ranglisten, men ikke til Swing ranglisterne, hvilket altså tilgodeser bredden af touren.

Back 9 og Play-Offs

Næste fase af sæsonen er ‘The Back 9’, der består af ni turneringer fra august til oktober. Fælles for de ni turneringer er at de er historiske turneringer og nationale ‘opens’, som f.eks. British Masters, Irish Open, Open de France og Alfred Dunhill Links Championship. Feltet i disse turneringer vil blive suppleret med de 15 bedste ikke-medlemmer af DPWT fra Top70 på FedEx Cup ranglisten i USA, og efter de ni turneringer vil Top110 på Race to Dubai ranglisten genvinde deres spillerettigheder for 2025-sæsonen, og de 70 bedste går videre til den tredje og sidste fase, DP World Tour Play-offs, der består af to Rolex Series turneringer, Abu Dhabi Championship og DP World Tour Championship i Dubai. Dog er det kun Top50, der er kvalificeret til Tour Championship.

De ti bedste efter sæsonfinalen, deler en bonuspulje på seks mio. $, og de ti bedste, som ikke i forvejen er kvalificeret, opnår et fuldt kort til 2025-sæsonen på PGA Tour.

De 10 bedste spillere i år, der ikke i forvejen er kvalificeret, får som bekendt også et kort til PGA Tour, nu inklusive en plads i The Players Championship og Charles Schwab Challenge.

Se hele turneringsplanen her.

Foto: DP World Tour

 

 

Forrige artikelGlover gjorde det igen…
Næste artikelTirsdagsanekdoten ser på marginaler
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.