Ecco lancerede for nyligt sin nye version af Ecco Biom 3, og Ecco var så flinke at sende mig et par til test. Det giver sig selv at jeg ikke har to sæsoner til at teste holdbarhed, før jeg skriver om mine oplevelser, men man skulle kende Ecco dårligt hvis de ikke holder samme høje standard som deres andre sko.
Jeg har lige være på en testtur der inkluderede 10 runder golf og en del timer på rangen. Jeg havde mine sko på fra start til slut, og de sad perfekt hele vejen. Der er super fin støtte i skoen og jeg mistede ikke fodfæstet en eneste gang, selvom det generelt var meget fugtige betingelser. Jeg fik i hvert fald testet om de er vandtætte, og det er de.
Efter 10 runder ser skoene stadig nye ud, og jeg kommer til at spille mange flere runder i dem. Ecco Biom 3 er set til omkring 1.300,- kroner.