I KLM Open så alt sort ud for de danske farver efter torsdag, men der var en del oprejsning fredag. Rasmus Højgaard (På Gettys billede på hul 10) begav sig lynhurtigt mod toppen, og selv om han sluttede med to bogeys, var han rundt i -6. Før afslutningen lå han nr. 2, og han ligger stadig nr. 5 i -7. Lørdag går Højgaard i en interessant tobold med Matteo Manassero.
Foran ham ligger Mikko Korhonen, Finland -10, Sean Crocker, USA -9, Ross Fisher og James Morrison, begge England -8.
Bag Højgaard spillede Sebastian Friedrichsen en flot runde i -5 og klatrede til nr. 31 i -3, og Niklas Nørgaard, som efter syv huller på i -7, fik fem birdies i resten af runden, og så klarede også han cuttet som nr. 49 i -1.
Færdige for denne gang er Rasmus Neergaard-Petersen og John Axelsen +1, Søren Broholt Lind +6. Jonathan Gøth-Rasmussen +8 og Jeff Winther +10.
Jeppe Kristian spillede en ny fremragende runde og ligger sammen med Per Långfors nr. 2 i -10. Björn Åkesson fører i -13, og de tre går i førerbold sammen lørdag. Peter Launer Bæk er nr. 26 i -3, mens de fire øvrige danskere ikke var i nærheden af at klare cuttet.
På LET fører waliseren Cloe Williams Tipsport Ladies Open efter første runde. Cecilie Finne-Ipsen er nr. 39 i -2 og Sofie Kibsgaard nr. 77 i +1.
På LET ACCESS Tour klarede alle tre danske spillere cuttet: 4. Cecilie Leth-Nissen -8. 31. Fie Olsen -2 og 36. Amalie Leth-Nissen -1.
I DM Hulspil var der kun 20 matcher i herrernes første runde, men de var fulde af drama, og 10 af dem gik mindst til 18. hul. Izak Phan, Odder vandt først på 23. over Mads Jensen, Odense Eventyr, og andre vandt først efter 20 og 19.
I anden runde sejrede Mathias Vestergaard, Herning først mod Magnus Rud Petersen, Sorø på 22.
Lørdag formiddag går damerne i gang, og herrerne spiller 3. runde.