Det skulle gå meget galt på de sidste tre huller, som Scottie Scheffler skulle ud og spille her til morgen i på Hilton Head, hvis sejren i RBC Heritage skulle glide ham af hænde.
Og det gjorde den da heller ikke. Scheffler sluttede par-par-bogey for samlet 19 under par, 3 slag bedre end Sahith Theegala og yderligere 1 slag bedre end Wyndham Clark og Patrick Cantley.
Dermed har Scottie Scheffler vundet fire af sine seneste fem turneringer – og har en andenplads. Han topper naturligvis både OWGR og FedEx Cup-ranglisterne.
Dansk college sejr
Frederik Kjettrup, nordjysk landsholdsspiller, og bedste dansker på amatørernes verdensrangliste, vandt i går ACC Men’s Golf Championship i Charlotte, North Carolina. Han repræsenterer Florida State University.
Kjettrup og Michael Brennan fra Wake Forest sluttede begge 7 under par, og efter at have delt fem omspilshuller, blev det besluttet at de deler sejren.
Foto: Getty Images