En del af eftermiddagen virkede helt uvirkelig. Dansk føring i HimmerLand, dansk føring på Challenge Tour, og dansk føring i Ohio.
Det kunne simpelthen ikke holde, og det gjorde det heller ikke, men næsten!
I B-NL Challenge trophy ligger Martin Leth Simonsen på en – mangedelt, godt nok, – andenplads i -7, to slag efter franskmanden Clement Sordet, mens Peter Laune Bæk og Nicolai Kristensen er delt nr. 53 i -2, og Benjamin Poke nr. 122 i +1.
På Sylvania i Ohio er Emily Pedersen nidelt nr. 2 i -4, et slag efter Carlota Ciganda. Nanna Korstz Madsen er nr. 26 i -1.
Hvilken weekend kan det ikke blive?!