Danskerne gør det beundringsværdigt godt i FedEx Open de France,
Efter tredje runde ligger Thorbjørn Olesen, der på Gettys billede danser ballet på 18. hul, nr. 2 i -12, delt med englænderen Sam Bairstow og med et enkelt slag til den førende svensker. Jesper Svensson. Joe Dean og Dan Bradbury, begge England, deler fjerdepladsen i -11.
Rasmus Højgaard ligger nr. 11 i -7, mens Jeff Winther, der gik moving day i -5, deler 15. pladsen med Rasmus Neergaard-Petersen, der fortsætter med at imponere, i -8. De to sidste danskere i finalerunderne har heller ikke noget at skamme sig over: Nicolai Højgaard er nr. 25 i -7 og Niklas Nørgaard nr. 30 i -6.
De har alle noget vigtigt at spille for i sidste runde, som man kan følge på Viaplay allerede fra kl. 11.
Der var mængder af gode – og dårlige – slag i rundens løb. Thomas Detry faldt bagud ved bl.a. at slå to gange i vandet på 18, mens Gavin Green lavede et chipdunk for eagle på 14.
Banen er fortsat imponerende god, selv om man på sine steder kan træde vand op efter skybruddet natten til torsdag.