Dramaet om cuttet var uhyggeligt spændende på anden dag af Tenerife Open. 65 og lige ville klare det, og i flere perioder var spillerne i -4 lige udenfor, før en ‘rigtig’ bogey i sidste sekund gjorde, at de blev nr. 65, og dermed får bl.a. Joachim B. Hansen også finaledagene med.

I toppen blev der igen scoret heftigt. Før Thorbjørn Olesen kom på banen, var hans føring blevet til en 10. plads, og det gik ikke nær så godt med at score i dag. På 11 kom der en åbning, da han holede et langt chip, men denne eagle blev desværre elimineret af en dobbeltbogey på 12, da han drivede ud i buskene og måtte tage lempelse. Til slut lykkedes det dog at få -2 som dagsresultat, så han nu ligger delt 7 i -11.

Tyskeren Nicolai von Dellingshausen (billedet/ Getty) var stolt efter sin første runde, men endnu mere stolt efter fredagens runde i -9, tangering af Olesens banerekord fra torsdag, og han har en føring på tre slag til Pep Angles. Hverken Olesen eller von Dellingshausen har dog banerekorden mere, for den har Scott Jamieson overtaget i 61 slag, -10, og han deler i -12 tredjepladsen med tre andre.

Nicolai Højgaard spillede de 15 huller i par, men imellem dem var der en serie på tre birdies på 10-12, og dermed var han i -5 sikker på at klare cuttet. Han ligger som nr. 48. Derimod er det slut for Jeff Winther -3 samt Benjamin Poke og Lucas Bjerregaard +3.

Delt dansk fjerdeplads i Cape Town

Efter 11 huler af Bains Whisky Cape Town Opens anden runde lignede det en fantastisk runde af Niklas Nørgaard Møller, der lå i -7. De resterende huller var dog betydeligt vanskeligere, og da han kom i klubhuset, var der ‘kun’ -4 tilbage. Martin Leth Simonsen gik i -3, og de to danskere deler fjerdepladsen i -7, to slag efter de to førende, Jacques Blauw, Sydafrika og Jeong Weon Ko, Frankrig, mens Daniel Hillier, New Zealand er nr. 3 i -8.

Glædeligt ligger de to andre danske spillere i turneringen delt nr. 44 i -1, så alle danskere klarede cuttet.

Forrige artikelNicoles og Emilys meget forskellige scorekort – Bjørn debuterer
Næste artikelNicole og Emily ligger lunt, to missede Valsparcuts og Bjørns debut regnet væk
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.