Igennem hele Hero Indian Open løb Thorbjørn Olesen ind i nogle tilsyneladende unødvendige bogeys. I sidste runde tre på hullerne 11-17, men alligevel viste han igen sit høje niveau ved at slutte med en eagle, gå sidste runde i -2 og dele sjettepladsen med Alexander Knappe. I race to Dubai rykkede han en enkelt plads frem og ligger nu nr. 4.
På Gettys billede lykønsker han den 42-årige Marcel Siem, der imponerede ved at holde nerverne, der tit har været hans achilleshæl, i ave og sejre i -14 foran Yannick Paul -13 og Joost Luiten -12.
Nicolai Højgaard sluttede som nr. 32 i +2, mens John Axelsen sluttede med en runde i +5 og blev nr. 42 i +4.
I Honda LPGA Thailand scorede Emily Pedersen med tre birdies på de sidste fem huller, og det var de tre slag under par, hun spillede runden. Det indbragte en samlet placering som nr. 23 i -11. Nanna Koerstz Madsen gik sidste dag i -5 og blev nr. 38 i -8.
I toppen gik de to thaispillere i stå, og det benyttede Lilia Vu til at tage sejren i -22 foran Natthakritta Vongtaveelap – 21 og Atthaya Thitikul -20.
I Sydafrika fortsatte Jeppe Kristian sin vej mod top-10 i Nelson Mandela Bay Championship. Efter ni huller lå han i -3 og var nr. 6 samlet. Så fulgte to bogeys, men endnu engang samlede han sig sammen og fik to bogeys, så slutfacit blev nr. 9 i -12. På Road To Mallorca avancerede han 35 pladser og er nu nr. 34.
I toppen var det sydafrikansk: 1. Dylan Mostert -16. 2. Jaco Prinsloo -15 efter en sidste runde i -10.
På Sunshine Tour blev Smilla Tarning Sønderby en smuk nr. 4 i Jabra Ladies Classic i -10. Casandra Alexandra sejrede i -14.
I Spanien indledtes ECCO Tour Spanish Masters på PGA Catalunya, hvor spillerne i de to første runder spiller på to baner, Tour Course og Stadium Course. Efter første runder deles føringen af Jonas Lykke Sørensen, Esbjerg (SC) og Haraldur Magnus. Island (TC) -7.
Næstbedste dansker er Patrick Dam Schou, Harekær (TC) -4.
Turneringen går over tre runder og afsluttes tirsdag.