Royal St. Georges var usædvanligt grøn efter mere regn end normalt for årstiden, men en blæst, der friskede i dagens løb, gjorde udfordringen passende for feltet i årets sidste major, The Open.
Louis Oosthuizen fra Sydafrika tog føringen i -6 foran Jordan Spieth, og Brian Harman, begge USA, -5 fulgt af Mackenzie Hughes, Canada, Dylan Fritelli, Sydafrika, Stewart Cink og Webb Simpson, begge USA samt Benjamin Hebert, Frankrig -4.
Nordmanden Viktor Hovland ligger nr. 19 i -2, mens man i -1 finder spillere som Rory McIlroy, Brooks Koepka, Joaquin Niemann, Guido Migliozzi, Will Zalatoris, Rickie Fowler, Cameron Smith og Yuxin Lin, Kina, der netop nu er bedst placerede amatør.
Bring tilfreds
Den dobbelte europamester Christoffer Bring fra Næstved, der på Gettys billede slår ud fra første tee, ligger delt 91 med spillere som Ian Poulter, Ernie Els, Branden Grace, Justin Thomas, Tyrell Hatton, Robert MacIntyre og Patrick Reed, alle i +2, og han er godt tilfreds med første runde.
– Det varede nogle huller, før jeg fandt min rytme, men derefter gik det faktisk rigtig godt.
Fredag slår han ud 6.46 og håber, at der vil være mindre vind end senere på dagen, så han har en chance for at klare cuttet.
De øvrige turneringer
I Gant Ladies Open ligger syv finske spillere blandt de forreste 17. Ursula Wikström fører i -5. Line Toft Hansen er nr. 38 i +3 og Linette Holmsgaard nr. 74 i +6.
I Euran Bank Open på Challenge Tour ligger Peter Launer Bæk nr. 33 i -2, Niklas Nørgaard Møller og Nicolai Kristensen nr. 47 i -1, mens Oliver Hundebøll er nr. 67 i par.