Bare omkring halvanden time fra broen finder man en ægte svensk golfperle med to fine baner og fremragende overnatningsmuligheder.
– Mange flere danskere burde komme hertil, siger klubchefen på Österlens Golfklubb i Skåne, Mikael Törnberg.
Det samme siger klubbens alt-mulig-kvinde Ida Hornwall, som i sin egenskab af marketingsansvarlig har inviteret GOLFBLADET på besøg på det østskånske golfresort, der ligger noget så smukt i den lille by, Vik, præcis midt mellem Simrishamn og Kivik, på den svenske Østersøkyst.
Klubben er én af Sveriges største og mest velbesøgte. Den blev grundlagt i 1945, hvor man først fik seks huller. Siden blev klubbens gamle bane, Lilla Vik, udvidet til ni huller, og i 80’erne til en 18 hullers bane. Ved den ligger gården Lilla Vik, hvor man i dag kan bo i store, meget lækre golflejligheder i to etager med plads til mellem fire og seks personer i hver lejlighed.
Golfklubbens restaurant har både swimmingpool og to terrasser, samt et glimrende køkken, der i dagtimerne serverer klassisk ’golfmad’ og om aftenen blandt andet har en udsøgt tre-retters menu med tilhørende vinmenu. Her kan man opleve både nydelige ægtepar, omklædt til middag, i selskab med golfspillere, der lige er kommet ind fra en sen eftermiddagsrunde til et større selskab af glade gutter, der synger svenske drikkeviser så det runger.
Stemningen er afslappet, selvom ambitionsniveauet i køkkenet er højt. Det er faktisk meget forfriskende.
GOLFBLADET besøgte Österlens Golfklubb i slutningen af august, hvor den viste sig frem fra sin bedste side og åbenbarede hvorfor netop Österlen er en af svenskernes foretrukne sommerdestinationer. Her er aldeles skønt. Ikke mindst i sensommeren, hvor æbletræerne – dem er der rigtigt mange af netop her – bugner med saftige spiseklare æbler. Österlen er simpelthen ’Sveriges æbleplantage’ og det mærkes tydeligt på begge golfklubbens to baner; Lilla Vik og Djupadal.
Når man står ved det højtliggende klubhus og kigger ud over Djupadal-banen, så kunne det lige så godt være en bane i Toscana eller måske Sydafrika man var på. Med den lille forskel, at træerne her er æbletræer og ikke oliven- eller appelsintræer.
Djupadal-banen blev anlagt i nullerne af golfbanearkitekten Tommy Nordström, der er medlem af klubben, og er Sveriges svar på Frederik Dreyer bare i yngre udgave.
Det var klubbens ønske at udvide med en ekstra bane, og man fandt jorden små to kilometer fra den gamle bane, tættere på Vik by og i en slags naturlig dal, hvor de ni huller er anlagt rundt i kanten af dalen, med de ni andre inde i midten. Hvis nogle tænker på klassisk skotsk linksbane-design, så er det ikke spor tilfældigt. Tommy Nordström er besat af de skotske links, og det var hans åbenlyse intension med Djupadal at skabe en golfbane med udpræget linkskarakter, selvom den ligger lidt inde i landet og derfor kun fra de højest liggende huller har udsigt over Østersøen.
Banen er anlagt på sandjord, der dræner fremragende, og fairways er designet til at tørre ud og blive hurtige med skæve opspring og skrå lejer.
Banen er ganske kuperet, og en markant del af sværhedsgraden er, at man ofte skal slå op til højtliggende greens, flere steder er det blinde slag, hvor spillelinjen markeres med høje pæle i baggrunden. Det er faktisk meget charmerende, selvom et par huller bliver lige ’sjove’ nok.
Ideelt til grupper
Klubbens anden bane, den gamle Lilla Vik, er bestemt også sjov at spille. Man kan mærke at den er an- og omlagt over flere omgange og mange årtier, men der er huller af ubeskrivelig skønhed ud til kysten, og det er primært dem, der fæstner sig i ens hukommelse og gør banen til en ganske vidunderlig oplevelse.
Det starter på det korte par4-hul 6., hvor udslaget er smalt og skal ligge helt præcist for at åbne muligheden for et frit slag over en stor sø til en noget-nær-vandkants green. Det næste hul er endnu smukkere. Et kort par3, bogstaveligt talt i vandkanten. Så meget at kysten æder sig ind på hullet og en ny omlægning truer. På bag9 kommer man igen ud til kysten, får et kig til vandet fra 11. tee og 12. green, samt langs hele 13. og 14. hul. Det sidste var oprindeligt den gamle banes afslutningshul og ovenfor par3-hullet troner det gamle klubhus, der i dag er en særdeles velbeliggende privatbolig. Jeg spillede med ejeren; han var med rette glad og stolt.
Endnu et drilsk par3 går forbi det gamle Viks hotel, med out lurende i højre side. Det er det sidste af banens originale huller.
Lejlighederne på Lilla Vik gården, hvor også restauranten og klubbens proshop og klublokaler ligger, er privatejede og derfor alle individuelt indrettet. De er kæmpestore. Nogle med fire sovepladser på første sal, andre med seks. Der er tilmed en lille have til. Det er virkelig lækkert, og helt perfekt til en to-tre dages udflugt eller en forlænget weekend, både til par eller mindre grupper.
Österlens Golfklubbs mest populære pakkeløsning er med tre overnatninger, tre-retters middag alle tre aftener, morgenmad og ubegrænset golf på de to baner, men man kan booke stort set efter behov. Vi havde én overnatning med mad og to runder golf, og med blot et par timers transport hver vej, var det faktisk en fin løsning.
GOLFBLADET var inviteret til at besøge Österlens Golfklubb af klubben.
