Det har været en ren fornøjelse de seneste dage at kunne svinge golfkøllerne igen, Også selv om det kun har været muligt to og to med stor afstand; selv om klubhuset og restauranten har været lukket; og selv om man ikke har fået en eneste bold i hul, fordi der er en hævet kop på green i stedet for et hul. Det betyder også, at der ikke er nogen risiko for, at man kommer til at røre ved flagene. Det vil aldrig være aktuelt.
Mens den første kop-59er er spillet i USA, og man selv har nydt, at ‘hullet’ er noget bredere end normalt, har man fra dag til dag kunnet se foråret eksplodere omkring sig. Næsten, så alt var sprunget mere ud allerede, når man var færdige med 9/18 huller.
Det er ikke lykkedes at gribe en eneste i at komme for tæt på andre hverken på P-pladsen, tee-stederne eller greens. At to spillere gik inden om en bunker og tværs over greens med deres trolleys var nok ikke så heldigt, men det har jo intet med coronavirus at gøre.
Billedet viser to oplagte birdiekop-chancer.