Le Golf National i Paris er om to en halv måned vært for Ryder Cup. Anlægget er et af Europas bedste.
Alle taler om Le Golf National – nærmere bestemt om L’Albatros banen, der om blot et par måneder danner rammen om den største af alle store golfbegivenheder, Ryder Cup.
Siden det blev besluttet at gøre Paris og Le Golf National til vært for Ryder Cup, har L’Albatros i 2016 gennemgået en omfattende renovering. Især de to markante par3-huller 11. og 16. har fået hvæsset kløerne, men banen, der er designet af franske Hubert Chesneau i samarbejde med Robert van Hagge, har fra starten været noget nær den ultimative mesterskabsbane og har siden 1991 hvert eneste år haft værtsskabet for Open de France. I den periode har den opbygget et ry blandt European Tour-spillerne som den bedste bane på touren.
GOLFBLADET spillede banen sidste forår, og det var en oplevelse ud over det sædvanlige. Banen er, når den er sat op til narrestreger, noget af det sværeste og mest udfordrende man kan opleve, og er man vandskrækker kan den vel nærmest betegnes som et mareridt. Der er ’kun’ vand i spil på 10 huller, men når det er i spil, så er det for alvor! Især de fantastiske afslutningshuller koster bolde i vandet.
Tre baner
Det er det franske golfforbund, der ejer anlægget, som ligger i udkanten af Paris, i Saint-Quentin-En-Yvelines, ikke så langt fra solkongens formidable slot i Versailles. Hele anlægget består af to 18 hullers golfbaner, udover Albatros, også L’Aigle samt en lille ni-hullers bane, L’Oiselet. Desuden findes naturligvis et meget omfattende træningsanlæg. Det var den tidligere mangeårige formand for det franske golfforbund, Claude Roger Cartier, der fostrede ideen med et nationalt golfstadion. Hubert Chesneau blev sat på opgaven, og fandt det helt flade landskab i Paris’ udkant. Her havde han det ideelle ’blanke lærred’, hvorpå han kunne skabe sit ’kunstværk’. Alt er bygget kunstigt op af affaldsjord fra byggeprojekter overalt i hovedstaden. På den måde kunne Chesneau, og van Hagge, der havde indvilget i at være konsulent på mesterskabsbanen, groft sagt modellere anlægget fuldkommen som det passede dem.
Man udgravede ikke mindre end ni hektar søer, og formede banen omkring dem. Samtidig blev alle naturlige vandløb fritlagt og inddraget. Det tog fem år fra de første skitser blev tegnet til banen åbnede i 1990, allerede året efter havde man første gang Open de France. Året efter åbnede L’Aigle og L’Oiselet.
Bo på banen
Næsten ingen, udover de daglige brugere af anlægget, kender L’Aigle, men det er faktisk en ganske fin bane, der minder endnu mere om en seaside-links, end den berømte søsterbane. De 18 huller benyttes endnu flittigere end L’Albatros, for den er langt mere tilnærmelig. L’Oiselet ser man lidt til når man spiller L’Albatros, det er en knapt 2000 meter lang par 32 bane. Den vil i øvrigt være lukket indtil udgangen af november på grund af Ryder Cup.
På anlægget ligger også et Novotel golfhotel, som er en integreret del af det ret omfattende klubhuskompleks, og selvom hotellet har gennemgået omfattende renoveringer, så er det bestemt ikke overdreven luksus. Det har den fordel, at man når Ryder Cup er slut kan bo forholdsvis billigt – efter parisiske forhold – direkte på banerne, og stadig have byens centrum indenfor rimelig afstand med toget. Nærmeste station er ca. seks kilometer fra banen. I bil kan man komme nemt omkring, bl.a. til Versailles, men trafikken på motorvejen er intens og skal man til centrum, så tag toget.
Har man ikke nok i Le Golf Nationals baner, så ligger der yderligere fire golfklubber indenfor få kilometers afstand; Golf La Boulie (36 huller), Golf Saint Marc, Golf Bluegreen Saint-Aubin og Golf Saint-Quentin-et-Yvelines (36 huller). Altså golf nok til en hel uge eller mere, og stadig med tid til at nyde en af Europas absolut skønneste storbyer.
