Nogle baner skaber en helt særlig forventning. Trehøje fylder 30 og lever fuldt ud op til sit ry som den hemmelige guldklump på heden. Den ligner ikke nogen anden golfbane i Danmark, og heldigvis for det.
Køreturen fra Herning mod Trehøje-banen ved Vildbjerg er perfekt opvarmning til golfen. Lige som golfhullerne er vejene her lige, dernæst kurvede, pludselig skovklædte, så igen lidt åbne og pludselig knap så åbne. Bagtæppet er herlig marklugt og gødning her i det dybe Jylland. Herude føles Danmark ikke lille. Du kører, og så kører du lidt mere. Og derefter lidt mere. Det er som om, golfblikket løftes lidt, som lugten af en spændende og højt besunget bane lokker.
Trehøje? Tag ekstra bolde med.
Sådan sagde en kender af banen til mig inden afgang.
Lyngen æder dem rå!
Han havde ret. Den på disse kanter så udbredte lyng holdes pænt nede, af hensyn til golfoplevelsen. Men den mærkes, og den dominerer, løber langs de fleste fairways og kræver trænede øjne for at finde bolden. Med sin mørke farve sætter den faktisk øjnene på hårdt arbejde allerede fra lang afstand. Udsigten til den gør allerede vanskelige teeslag endnu sværere. Golf-sadister kan med fordel komme forbi Trehøje i august, når lyngen vokser vildt.
På tæerne fra start
Der er mange vilde golfhuller ved Vildbjerg. Åbningshullet er dog snarere spøjst. Det korte par-4 bøjer tager et ordentligt knæk mod venstre, mere end en ret vinkel. Med vand foran og helt op til en forhøjet green spiller mange lavhandicappere et mellemjern og derefter et kort jern ind. Spil hullet, lav din par, eller hvad der nu passer, og kom straks videre.
Her venter nemlig en golf-fest. Den begynder så småt allerede på de næste to huller, smukt indlejret i skoven. De ligner ikke rigtig resten af banen. Deres rolle er at få os på tæerne fra start og med tungen lige i munden. Hul 2 er et par-3 med et skarpt skåret vandhul foran green, og følges af et teknisk-taktisk par-4 med vand overalt. Besøg det nyanlagte kortspilsområde før runden. Måske også driving range, hvor der blot få skridt fra slagmåtterne er brusebad, sponsoreret af et lokalt badeværelsesfirma i en del af landet, der er så kendt for sit driftige handelsliv.
Ro og teamwork
Trehøje er også kendetegnet ved ro, og på hul 3 deler jeg den med Per Voetmann, der var formand for klubben 2007-2014.
Vi kan spille gunstart med 100 mennesker, uden man kan høre folk fra de andre huller.
Han fortæller om banen og klubben, der med 1250 medlemmer og godt 200 frivillige runder de 30 år med sund økonomi.
Vi har ikke en hovedsponsor, som nogle andre i området har. Til gengæld 120-130 små sponsorer.
Det sikrer en vis frihed til en klub med et godt mix af medlemmer. De kommer fra Herning og Holstebro men også mindre byer som Tjørring og Aulum. Den spændende 18-hulsbane er udfordrende og kan sættes op til mesterskab. Er man ikke lige i mesterskabshumør, kan man spille Øst-sløjfen, som er mere generøs men også svær fra bagklodserne.
På de første huller opdager man, at jorden under fødderne og bolden er gamle kulgrav.
De har gjort det svært at dyrke noget.
Det var ikke det store tab for de små landbrug at overdrage jorden, fortæller Per Voetmann.
I dag kan golfere fra nær og fjern være taknemmelige for, at de gjorde det. I de tidlige 1990’ere fandt initiativtagere sammen om at skabe en golfbane her. Manden med pengene og ildsjælen var børnetøjskongen Jens Pagh Mørup. Som ivrig golfentusiast havde han allerede lagt sin egen lille golfbane ved godset Sindinggård.
Det hjalp også, at der var en borgmester med gode kontakter, blandt andet i DGU, siger Per Voetmann.
Pagh Mørups bette bane blev til en ægte 9-huslbane i 1993, med ni nye i 1998 og atter ni i 2004.
Det berømte hul 16 ser indbydende ud både fra luften og fra teestedet
Stigninger og fald
Men tilbage til spiloplvelsen på Trehøje. På hul 4 og 5 åbner banen sig, og det gør din runde golf også. De to huller er første, blide smagsprøve på et gennemgående tema på Trehøje: den lette stigning, og det lette fald. Der får hullerne til at føles og spille længere henholdsvis kortere, end den reelt er. På hul 6 krydres stigning og fald med tre bunkere til højre, der besværliggør indgang derfra. Frem for alt får de spilleren til at tænke og navigere i det midtjyske skovlandskab, som banearkitekt Poul Erik Hingebjerg kender som sin baglomme.
Med sine 440 meter er hul 8 et kort par-5. Lidt for kort, mente nogen. Ind fra venstre, bogstaveligt talt, kom et vandhul. Det krydser fairwayen i opløbet til green, og pludselig er rigtigt svært at holde green med et langt andetslag, med skov med røde pæle lige bagved green. Enkelt tænkt og smart ændring. Den gør ikke bare hullet sværere, spilleren motiveres til at løfte blikket og nyde naturen fra sin wedge-approach. Hullet har endda en smuk passage undervejs på fairway, med træer forskudt fra hinanden, der stiller yderligere krav til navigationen.
Også green på signaturhullet 16 er til at blive småsvimmel af
Greens overrasker
De fleste huller er lige med lette sving undervejs, der præger. Der er skøn variation, ikke mindst i formen på greens. Igen er stigninger og fald et tema, med masser af mulige hulplaceringer. De sidste golfhuller har fantastisk udsigt og tilbyder dramatisk afslutning, hvor flere af dem har vundet priser. På 16. tee hober spørgsmålene om god placering af bolden op. Udsigten er noget nær verdensberømt i Danmark, med Herning og ikoniske vindmøller i baggrunden.
Men hullet før vækker mindst lige så store følelser. Par-5-hullet kører zigzag, nedad og så opad, med en dominerende bunker foran green. Her fra 15. tee ser man ud over forblæste smukke træer, der står spredt ud i et landskab, der kunne være med i en scene fra Game of Thrones. Her oplever man virkelig, hvor visuel en sport golf er. Udsigten hænger ved og skaber ekstra nerver over bolden. For slaget skal jo slås og ikke ses, og højt oppefra er længderne ikke nemme at beregne.
Det bedste til allerallersidst
De sindsoprivende afslutningshuller står i skarp kontrast til åbningshullerne. Så hvis du er oppe imod mørket eller andre tidsbegrænsninger, spring endelig ikke 15, 16 og 17 over, selvom det er fristende at gå direkte til 18. tee fra den tætliggende 14. green. Denne bane gemmer nemlig det bedste til sidst og gør på alle måder op for det besynderlige åbningshul.
Sidste hul er måske banens allerbedste all-over golfhul. Smalt i begyndelsen med et halvblindt nedadgående tee-slag. Så går det til venstre med vand på begge sider for at ende i en aflang og forhøjet green. Bagved putting green og klubhusets intime terrasse. Intet mindre end en imponerende afslutning på en golfbane, der er en ægte perle i hjertet af Jylland. Og nævnte jeg kvaliteten af greens? De stod sublimt, da Golfbladet var forbi i foråret 2023.
