Der var varsel om stærk regn, mulig torden og evt. skybrud under sidste runde af Danish Golf Challenge på Odense Eventyr Golf.
Efter en solfyldt formiddag trak de sorte skyer op, og tordenfare afbrød spillet. Siden fulgte voldsom regn, men det blev heldigvis muligt at genoptage spillet. Nordmanden Andreas Halvorsen førte før sidste runde, og heldigvis for ham var det finnen Oliver Lindell, der stod for dagens bedste runde i -10, og det bragte ham kun frem som nr. 2 i -16, delt med Gudmundur Kristjansson, Island og John Parry, England.
De danske forhåbninger stod til Peter Launer Bæk (billedet/ Jesper Vinzents), men selv på hjemmebane lykkedes det ham først med en birdie på 18 at komme til -2 for dagen og -15 i alt som udelt nr. 5 og dermed trods alt bedste dansker.
Jens Kristian Thysted gik sidste runde i -7 og Rasmus Neergaard-Petersen i -5, så de nåede frem som delt nr. 6 i -14. Tre danskere i top-6 er ikke hverdagskost, og Rasmus Neergaard-Petersen udbyggede sin føring på Road to Mallorca.
De øvrige danskere i finalerunden blev placeret således: 13. Hamish Brown -11. 20. Oliver Hundebøll -10. 44. Christoffer Bring -6. 48. Frederik Birkelund -5. 69. Jeppe Kristian par. 71 Victor Sidal Svendsen +1. Nicolai Kristensen trak sig før sidste runde.