Det føltes som dansk jackpot, da Road to Europe Finale blev afsluttet i Frederikshavn: Dansk sejr og tre danskere fik kort til Challenge Tour foruden Victor Sidal Svendsen, der tidligere på året erobrede et ved at vinde sin tredje sejr i sæsonen.
Peter Launer Bæk (billedet, Danish Golf) Odense Eventyr, stod for turneringssejren, da han gik sidste runde i -7 med eagle på 18 og dermed i -11 passerede alle konkurrenter. Oskar Ambrosius, Viborg blev nr. 2 i -10 efter at have været et slag foran før sidste hul, og Christian Jacobsen sørgede for, at der var danske spillere i top-3, da han delte tredjepladsen i -9 med Jasper Hagborg Asp, Sverige og Jarand Arnøy, Norge.
Sjettepladsen blev delt mellem Alexander George Frances og svenskeren Sebastian Petersen i -6, og som delt nr. 9 fandt man bl.a. Morten Ørum Madsen, Silkeborg og Malthe Tandrup Laustsen, Aalborg -5.
På Road to Europe besatte Christian Jacobsen, Alex George Frances og Jens Kristian Thysted placeringerne 3, 4 og 5 og er dermed Challenge Tour-spillere i 2025. Flot dansk afslutning på sæsonen.
I BMW Ladies Open i Sydkorea blev spillet afbrudt af skybrud på et tidspunkt, hvor Nanna Koerstz Madsen efter 11 huller havde spillet sig frem som nr. 3 i -8, fire slag efter den førende Hannah Green, der har spillet 9 huller. Emily Pedersen har tre huller tilbage og ligger nr. 38 i -4,
I Hangzhou Open på Challenge Tour ligger Hamish Brown efter anden runde som nr. 13 i -7, mens Lucas Bjerregaard og John Axelsen i -4 er delt nr. 33. Axelsen lå skidt, til han præsterede sin runde i -5!
Nicolai Kristensen er nr. 45 i -3, mens Jonathan Gøth Rasmussen i +1 ikke klarede cuttet.
Endelig klarede Jacob Skov Olesen ikke cuttet i Black Mouintain Championship, hvor der skulle skyes meget lavt. -3 rakte kun til en 97. plads.