Det var en vanvittig anden runde af The Northern Trust, FedEx Cup-slutspillets første turnering på PGA Tour.
På morgenholdet gik 24-årige Scottie Scheffler birdieamok; 12 birdies og seks pars blev det til, og dermed en sjælden 59’er. Det bragte ham op på førstepladsen i -13, og den holdt han et stykke tid indtil Dustin Johnson ville lege med.
DJ gik for9 i 27 slag, 9 under par! Åbnede bag9 med to birdies og så tænkte man ikke kun på 59, eller på en tangering af Jim Furyks 58’er, som er alletiders bedste runde på PGA Tour, men endnu lavere. Mulighederne var der, DJ havde birdieputts på samtlige de sidste syv huller, nogle længere end andre, men måtte lade sig nøje med end tunde i 60 slag, og i stedet glæde sig over, at han indtager førstepladsen i -15.
Australske Cameron Davis gik ud til dagen på delt førsteplads, gik en 65’er og faldt alligevel tilbage til delt andenplads med Scheffler.
Et par prominente navne missede cuttet: Bryson DeChambeau, Tony Finau, Shane Lowry, Patrick Cantley, Gary Woodland, Phil Mickelson og Jordan Spieth.
Foto: Getty Images