Sergio Garcia er rejst fra den skuffende Ryder Cup til Jackson, Mississippi, for at forsvare sidste sæsons sejr i Sanderson Farms Championship. Han åbnede med en stille runde i 2 under par, der placerer ham på en delt 50. plads lige inden for cutgrænsen.

En af sæsonens nye spillere på PGA Tour, Sahith Theegala, som de sidste par sæsoner har haft svært ved at overføre en stor amatørkarriere til rigtig succes som professionel, trods mange invitationer, fører i -8, et enkelt slag bedre end rutinerede Nick Watney og Harold Varner III.

Ellers er det to spillere, der ikke er med i Jackson, der stjæler overskrifterne i de amerikanske medier. Justin Thomas har hyret Phil Mickelsons gamle caddie, Jim ‘Bones’ Mackay som fast caddie. Bones har i fire år arbejdet som kompetent on-course kommentator på amerikansk tv.

Og ved VM i long-driving i Nevada avancerede Bryson DeChambeau til 8-delsfinalerne. DeChambeau harudtalt, at han vil donere sit eventuelle præmiebeløb – og det er allerede sikker på at blive ganske godt – tilbage til præmiepuljen til fordeling blandt de øvrige deltagere.

Foto: Getty Images

Forrige artikelTorsdags opdatering: Gode danske præstationer
Næste artikel22 videre til Nordic League Q-School final stage
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.