I 2022 har Pink Cup 20 års jubilæum, og det sker i flyvende form efter et trist dyk pga. corona.

Pink Cup indsamler midler til kampen mod brystkræft, som hver niende kvinde får i løbet af sit liv, så det er den form for kræft, flest danske kvinder, knap 5000 årligt, rammes af.
Derfor er det vigtigt for forskningen, at Pink Cup blev oprettet i 2003 og i sine første 19 år har indsamlet mere end 46 mio. kr., oplyser projektleder Charlotte Ritter Jespersen.

Hun fortæller, at resultatet i 2019 var 2,3 mio. kr., indsamlet af 72 klubber med 4.000 deltagere. Klubberne har suppleret deres støtte ved at modtage valgfrit greenfee, arrangere lotterier og tegne personlige sponsorater, hvor venner og familie betaler et beløb pr. point, de laver til Pink Cup mm.

I landsfinalen i Sorø GK deltog 40 klubber, af hvilke 15 var kvalificeret, fordi de havde de 15 største samlede beløb; 15, fordi de havde samlet flest midler ind pr. kvindelig deltager; 10 var heldige i en lodtrækning. Fra hver klub gik vinderne af A- og B-rækken videre.
På trods af blæst og støvregn blev det en festlig dag, hvor holdkonkurrencen blev vundet af Inger Birkkjær Thomsen og Gitte Grimstrup, Trehøje GK, der modtog den flotte vandrepokal.

To præmier gik til hhv. Silkeborg Ry GK, der med 180.140 kr. toppede listen over største indsamlede beløb og vandt et foredrag med Emily K. Pedersen; samt Samsø GK, der med 3.967,65 kr. indsamlede det største beløb pr. kvindelig spiller og vandt et foredrag med Anne Laxholm. Såvel Laxholm som Pedersen er Pink Cup-ambassadører.

Forrige artikelEric slog sin alder – med fire slag
Næste artikelTirsdagsanekdoten ser på nye amatørregler
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.