Som vi spåede i går, blev det umuligt at fortsætte med Q-school i Tarragona onsdag. Vejrudsigten er bedre for torsdag, hvor man forhåbentlig kan afslutte turneringen.
Ifølge reglerne skal den slutte senest fredag, og er det ikke muligt, kommer resultatet for fem runder til at stå ved magt. Det er lige ved, at vi skal håbe det, for så er der jo kort til DP World Tour til såvel Jakob Skov Olesen, Alexander George Frances og Søren Broholt Lind, der er hhv. nr. 4, 10 og 18.
— o0o —
I USA er kvalifikationen til Champions Tour indledt. Der er to faser. Først tre turneringer, fra hvilken ca. 20 spillere kvalificerer sig til finalen 3-6. december.
Søren Kjeldsen (billedet/ Getty/ spiller på Great Bear GC i Florida og ligger efter første af fire runder som nr. 4 i -1. De førende ligger i -3, og nr. 20 ligger i +2.