Irish Open-vinderen Jon Rahm afslørede en morsom historie, da han deltog i Andalucia Masters på Valderrama i den sidste uge af juni. Hans far og nogle venner var taget til Valderrama i 1997 for at overvære Ryder Cup’en. De vidste ikke meget om golf, men havde hørt at det var ’stort’, og oplevelsen gjorde så stort indtryk på dem, at de efterfølgende begyndte at spille selv. Og dermed blev lille Jons skæbne også beseglet. Han var to år gammel dengang, men fortæller, at han blev golfspiller på grund af den Ryder Cup.
Første gang han selv var tilskuer til en golfturnering, var til Volvo Masters samme sted i 2007. Det første slag han så, var Thomas Bjørn komme op og i fra en bunker på 7. hul, og i løbet ugen fik han autografer fra bl.a. Henrik Stenson og PaulCasey, der siden, lige som vinderen den uge, blev Rahms holdkammerater i sidste års Ryder Cup.