Danmarks bedste golfspiller p.t., 19-årige Rasmus Højgaard, er allerede så solidt etableret på European Tour, at han tager et nyt skridt i karrieren.
På sin Facebook-profil skriver Rasmus at han har modtaget – og accepteret – en invitation til at deltage i PGA Tour-turneringen Bermuda Championship fra 29. oktober til 1. november.
Derfor har han meldt afbud til Italian Open i næste uge.
Rasmus fik sin debut på PGA Tour ved US Open, hvor det blev et misset cut, men på Bermuda, med et knapt så stjernebesat felt og en ikke helt så vanskeligt opsat bane, får stortalentet nu muligheden for at måle sig med spillerne på verdens stærkeste tour.
Bermuda Championship sendes på GOLFTV/Eurosport.
Foto: Getty Images