Thomas Detry fra Belgien har ikke vundet i næsten ti år, siden han vandt en turnering på Challenge Tour. Det vil være forbløffende, hvis denne sejrstørke brydes af WM Phoenix Open på TPC Scottsdale, men lørdag var han i en periode fem slag foran flere spillere på andenpladsen. Det standsede ikke hans birdiesult. Efter at have reddet par to gange, hvor bogeys truede, kom han tilbage med nye birdies og sluttede dagen i -6

Sikke en runde, Rasmus Højgaard diverterede med på moving day. Det ene vidunderlige slag efter det andet. Birdies på 3-5-6-10 og et skønt slag på 13, der satte en eagle op. Så var han i -6, alene på andenpladsen i -13 efter Thomas Detry.

På 14 reddede han par med et langt, perfekt putt, og dermed var der kun lette huller tilbage, mente kommentatorerne. Når alting går i olie, kan man fristes til at tage en chance, og på hul 15 par 5 slog Højgaard i vandet to gange og måtte notere en dobbeltbogey. Formentlig var lignende chancer lykkedes tidligere på runden, så hvem vover at være bagklog?

Han selv lod sig hverken blive euforisk over sin eagle eller rasende over sin dobbeltbogey. Han fortsatte bare sit kværnende spil, fik smukke birdies på 17 og 18 og var tilbage på andenpladsen i samlet -13. Så kunne han afvente, om han skulle i førerbold søndag, hvad han skal, da han var først i klubhuset af de fire på den delte andenplads.

Gad vide, om det er en fordel. Vi kan tænke tilbage på hans tidligere sejre. Som regel vundet, efter at han startede sidste runde på respektfuld afstand af den førende.

Stillingen i toppen før finalerunden: 1. Thomas Detry, Belgien -18. 2. Rasmus Højgaard, Danmark Daniel Berger, Jordan Spieth og Michael Kim, alle USA -13. 6. Maverich McNealy, USA -13 efter dagens bedste runde: Bogeyfri -8.

Nicolai Højgaard spillede for-9 med ni pars og bag-9 i -2 trods to bogeys. Sådan en runde rækker ikke langt i et birdieorgie, men han rykkede dog lidt frem og er nr. 28 i -7.

I Founders Cup på LPGA spillede Nanna Koerstz Madsen moving day i -1 og ligger nr. 10 i -8. Emily Pedersen er nr. 37 i -3. Toppen ser således ud: 1. Yealimi Noh, USA -18. 2. Jin Young Ko, Sydkorea -17. 3. Megan Khang, USA og Jin Hee Im, Sydkorea -13. Blandt spillerne i -12 er Nelly Korda.

Forrige artikelNeergaard-Petersen og Christoffer Bring spiller for sejr
Næste artikelRasmus Neergaard var SÅ tæt på at vinde
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.