Næsten på vej til USA til PGA Championship spillede Rasmus Højgaard lørdag en single for Gyttegård i elitedivisionen, og Koldings Kristian Hjort Bressum vil formentlig altid huske, at han delten med verdensstjernen.
Kolding delte også 9-9 med Gyttegård efter at have vundet foursomes 5-1, mens Silkeborg i gruppens anden match besejrede Aalborg 13-5.
I Østgruppen sluttede begge kampe 13-5. Smørums danske mestre vandt ude over Odense Eventyr, der ellers havde klaret foursomes 3-3, mens Søllerød efter at have tabt foursomes 2-4 vendte slaget mod Hillerød. Jonathan Gøth (billedet/ Jesper Vinzents) var dobbeltvinder i matchen.
Helsingørs mestre startede titelforsvar perfekt
Helsingørs løvinder, der sensationelt vandt DM sidste år, kom flot fra start med 9-3 over Smørum, hvis enlige sejr blev vundet i den sidste single af Natasha Høst Husted. Cifrene lyver en smule, for fire matcher gik til 18. hul, og dem vandt Helsingør 7-1.
Hillerød vandt i Asserbo 9-3 over hjemmeholdet.
I vest blev de to underhundes sæsonstart barsk. Hammel tabte 1-11 til Vejle, og Silkeborg Ry 0-12 til Aalborg.
Anden runde spilles søndag, hvor man kan se eliteseriegolf på Odense Eventyr, Smørum, Silkeborg, Aalborg og Helsingør.