Adrian Otaegui kørte sikkert sejren i Andalucia Masters på Valderrama i hus med seks slag til overraskelsen, Joakim Lagergren fra Sverige (billedet/Getty), som ikke bare sikrede sit kort til næste sæson, men formentlig også en plads i sæsonfinalen.

Rasmus Højgaard nåede en overgang frem som nr. delt 4, men måtte på de afsluttende huller kæmpe hårdt for at bevare placeringen som nr. 5. Det lykkedes og er et af hans bedste resultater i denne sæson. Slutstillingen i toppen blev: 1. Otaegui, Spanien -19. 2. Lagergren, Sverige -13. 3. Min Woo Lee, Australien -10. 4. Angel Hidalgo, Spanien -8. 5. Rasmus Højgaard -6.

Thorbjørn Olesen blev nr. 21 i par, Nicolai Højgaard og Jeff Winther blev delt 37 i +3 og Søren Kjeldsen nr. 50 i +5.

Rasmus Højgaard rykkede frem som nr. 19, mens Thorbjørn Olesen er nr. 21 på Order of Merit.

På Challenge Tour blev det en lidt bleg uge for danskerne. Nicolai Kristensen og Benjamin Poke blev delt nr. 27 i -13, mens Martin Leth Simonsen blev nr. 60 i -6.

Smilla Tarning Sønderby blev en nydelig nr. 28 i Aramco Team Series i +1, mens Emily Pedersen blev nr. 42 i +4.

I Japan vandt Keagan Bradley den med PGA co-sanctioned Zozo Championship i-15 foran Rickie Fowler og Andrea Putnam -14, Emiliano Grillo -13 og Viktor Hovland -12 som delt nr. 5.

Forrige artikelOtaegui seks slag foran – Rasmus Højgaard nr. 7 – lørdagsnyt
Næste artikelTirsdagsanekdoten ser på Couples’ fantastiske runde, Lexi som vinder igen og brændende carts på The Dunes Golf & Tennis Club
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.