Hul 18 er et favorithul for Rasmus Højgaard (billedet/ Getty) i KLM Open. Han har i tre runder spillet det i -4, og lørdag bragte den afsluttende birdie ham på en tredjeplads, som han deler med rundens spillepartner, Matteo Manassero i -9.
Det betyder, at de igen kommer til at gå sammen i næstsidste bold kl. 12.48 søndag i forsøget på at indhente den førende Mikki Korhonen, Finland -11 og italieneren Guido Migliozzi -10 efter den bedste runde blandt spillerne i toppen, -5. Korhonen og Migliozzi slår ud 10 minutter senere, mens amerikaneren Sean Crocker, der deler tredjepladsen, kan forsøge at lægge pres på, når han 12.38 går ud sammen med englænderen Joe Dean -8.
Det var en forfærdelig dag for de to øvrige danskere i finalerunderne. Sebastian Friedrichsen og Niklas Nørgaard gik i hhv. +9 og +8 og deler nu placeringen som nr. 69 i +6.
På Challenge Tour faldt de to danskere tilbage til hhv. nr. 12, Jeppe Kristian i -7, og nr. 51, Peter Launer Bæk i -1.
Ingen danskere klarede cuttet på LET i Tipsport Ladies Open, mens der var opmuntring på LET ACCESS Tour. I Santander Golf Tour Avila sejrede den tyske amatør Helen Briem for tredje gang. Denne gang i -14 foran Kajsa Arwefjäll, Sverige -13 og Cecilie Leth-Nissen samt spanske Elena Hualde, Spanien -12.
Meget opmuntrende var det at se Amalie Leth-Nissen gå sidste runde i -6 og slutte som nr. 7 i -7, mens Fie Olsen blev nr. 42 i +1.
Ved DM i hulspil i Herning blev resultaterne i kvartfinalerne hos damerne: Emilie Clausen, Næstved – Julie Reesen, Viborg 5&3. Ida Petersen, Smørum – Katrine Fausing, Odense GK 4&3. Christina Jacobsen, Smørum – Mathilde Vognsen, Viborg 1-0. Viola Kruse, the Scandinavian – Natalie Lund Kringsholm, Søllerød 1-0 på 19. hul
Mænd: August H Sidal Svendsen, Asserbo – Alex Furgo, Viborg 1-0. Christoffer Leuenhagen, Esbjerg – Niels Knudsen, Lyngbygaard 3&2. Daniel Toft, Smørum – Andreas Foght, Esbjerg 4&3. Max Bendixen, Søllerød – Max Falkedal, CgC 2&1.
Damerne slår ud til semifinalerne fra kl. 7.00 og herrerne fra kl. 7.30.