I anden runde af ISPS Handa World Invitational spillede Rasmus Neergaard-Petersen en ny bundsolid runde, da han kom rundt i -2 og nu ligger som delt 4 i -3.
Daniel Brown er gået i udbrud i -11, seks slag foran Alex Fitzpatrick og Angel Hidalgo. Marcus Helligkilde er nr. 19 i par og Martin Leth Simonsen nr. 51 i +3, mens John Axelsen +4 og Lucas Bjerregaard +14 ikke klarede cuttet.
I den parallelle dameturnering viste Emily Pedersen mental styrke, da hun kæmpede sin runde ind i par og rykkede frem som nr. 32 i +3, mens Nicole Broch Estrup faldt til nr. 43 i +4. I toppen ligger amerikanske Marissa Steen -3 og Esther Hanseleit, Tyskland -2.
I Vierumäki Finnish Challenge fører Jack McDonald, Skotland -14 foran Lauri Ruuska -13. Cuttet kom til at ligge rigtigt for de danske farver, da det blev -3: 24. Sebastian Friedrichsen -5. 38. August Thor Høst -4. 51. Hamish Brown, Frederik Birkelund og Nicolai Kristensen -3.
I PGA Championship Gothenburg på LET Access Tour ligger Puk Lyng Thomsen nr. 4 i -4 og Marie Madsen Eline nr. 6 i -2. Også Viktoria Kristensen som 37 i +5 og Cecilie Finne-Ipsen +6 klarede cuttet.
Schweizeren Chiara Tamburlini fører i -8 foran Emily Price, England og Dortha Forbridg, Norge (der mangler ingen bogstaver!) -5.