I Valspar Championship i Florida er første runde afbrudt pga. mørke. Heldigvis nåede Rasmus Neergaard-Petersen præcis i klubhuset i tide og det endda som nr. 9 i -2.

Den voldsomme jævnbyrdighed fremgår af, at fem spillere deler føringen i -4 og fire femtepladsen i -3. For ikke at tale om, at Nicolai Højgaard er nr. 23 i -1 og Thorbjørn Olesen nr. 39 i par. Niklas Nørgaard er nr. 132 i +4 og Rasmus Højgaard nr. 132 i +5.

Der er spillere, der mangler op til tre huller.

I Delhi Challenge deles førstepladsen af seks spillere i -7, mens de bedste danskere er Sebastian Friedrichsen og Victor Sidal Svendsen (billedet) som nr. 16 i -4. Martin Leth Simonsen er nr. 33 i -3, Alexander George Frances nr. 49 i -2, mens man er nr. 74 i -1. Det er bl.a. Søren Broholt Lind, Jeppe Kristian, Nicolai Kristensen og Christian Jacobsen, så de har ikke langt til den rigtige side af cutgrænsen. Det gælder såmænd også John Axelsen som nr. 95 i par, mens det kniber for Joachim B. Hansen i +4.

Forrige artikelFørste dag regnet væk i Singapore – fin damestart i Australien
Næste artikelBeskedne danske placeringer – bortset fra Thomas Bjørn
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.