Med ganske få spillere tilbage på banen i Commercial Bank Qatar Masters kan vi konstatere, at Rasmus Neergaard-Petersen deler føringen med Brandon Robinson Thompson i -6.

Danskeren havde fordel af at være tidligt ude med ganske svag vind, mens det blæste op lige over middag. Tilgengæld kunne englænderen glæde sig over, at vinden løjede igen sidst på eftermiddagen.

Neergaard-Petersen startede dagen med en bogey, men så kom der ikke flere af dem.

Også Alexander George Frances gjorde det godt. Han vendte i +1, men på bag-9 leverede han fire birdies, så han sluttede i -3 og ligger nr. 11. Hamish Brown var bogeyfri, men der var kun en enkelt birdie, og i -1 ligger han nr. 40. Jeff Winther er nr. 52 i par, Lucas Bjerregaard nr. 73 i +1 og Jacob Skov Olesen nr. 93 i +2.

Forrige artikelBrødrene Højgaard spiller i Arizona – Mange turneringer over det meste af kloden
Næste artikelMange danske spillere med i toppen – Nanna Koerstz Madsen fører og bliver afbildet på CNN
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.