Kontroversielle Patrick Reed fører Farmers Insurance Open på Torrey Pines sammen med mexicanske Carlos Ortiz, begge er 10 under par og har to slag ned til fem spillere på tredjepladsen i -8; Viktor Hovland, Lanto Griffin, Jon Rahm, Adam Scott og Sam Burns.

Men det var ikke spillet, der endnu engang bragte Reed i fokus og skabte debat. Det var – igen – en regelsituation. På 10. hul slog Reed andetslaget kort venstre af green i tyk, saftig rough. Han undersøgte lejet og konkluderede at det var et plugged lie, som han så tog lempelse fra. Samlede bolden op og tilkaldte derefter en dommer. Dommeren undersøgte lejet, konkluderede at alt var ok og Reed fik sin lempelse. Alt godt. Men. Reed samlede bolden op uden overhovedet at konsultere sin markør eller en dommer. Han placerede heller ikke en tee som det ellers er kutyme for at definere præcis hvor bolden lå, og da han vinkede dommeren hen, virkede det som om han udpegede et forkert sted hvor bolden oprindeligt havde ligget.

PGA Tour frikender Reed 100 %, og kalder det et ‘textbook drop’, men Reed har en lang historie med små-fiflen og har et meget dårligt renommé. Det var mildt sagt mærkeligt, at hans markør på intet tidspunkt var henne for at se situationen, for normalt, giver man lige sin markør besked, når man har tænkt sig at tage lempelse.

Situationen vil givetvis også være et samtaleemne i aften, når finalerunden spilles. Den vises på Eurosport og GOLFTV.

Foto: Getty Images

Forrige artikelCasey tilspiller sig favoritværdigheden
Næste artikelSikker sejr til Casey – men Rasmus var dagens bedste
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.