Så er det igen tid til en lille regelquiz! Og igen skal vi kigge lidt frem mod de kommende 2019-regler, der jo er lige om hjørnet.
Mon du kan gætte alle fire?!
A. (Svær!) I vrede over et misset putt bøjer du putteren over dit lår. Må du gerne spille videre med putteren, selvom den nu bøjer lidt? 1. Ja, resten af runden X. Ja, men kun det næste hul 2. Nej
B. (Medium) Din bold ligger på green, og du har løftet flagstangen og lagt den 5 meter bag hullet. Du putter dog alt alt for langt, og din bold rammer flagstangen. Er der nogen straf? 1. Nej X. Ja, ét strafslag 2. Ja, to strafslag
C. (Let) Hvor mange køller må man højst have med til sin runde? 1. 8 X. 16 2. 14
D. (Medium). Hvor mange bolde må man højst have med til sin runde? 1. 14 X. 20 2. Det er der ingen grænse for
De korrekte svar er som følger:
A: 1 (“Ja, resten af runden”).
B: 1 (“Nej”). Dette er en ændring i forhold til i dag, hvor du får to straffeslag i slagspil og taber hullet i hulspil.
C: 2 (“14”).
D: 2 (“Det er der ingen grænse for”).
PS: Hvis du vil lære de kommende 2019-regler på en nem (og gratis) måde, så meld dig til “Oswald’s 2019-Regelskole” på www.golfrules.com under “Regelskole” og “2019-REGELSKOLEN”.
PS PS: Som nævnt i de sidste par quizzer: I dag hedder det “straffeslag”. I 2019 hedder det “strafslag”.