En kort køretur fra Lissabon finder vi fred og ro på fint golfanlæg – midt ude i ingenting.
Vi føler os langt fra alting, da vi kæmper os rundt på Ribagolfe, men faktisk er vi blot kort køretur fra Lissabon – over Tagus-floden via en af Europas længste broer, den godt 12 kilometer lange Vasco da Gama-bro. På ganske kort tid har vi lagt storbyens larm bag os og befinder os ude midt i ingenting. Bogstaveligt talt.
Ved første øjekast gør Ribagolfe ikke meget væsen af sig. Men anlægget er også lidt af et særsyn i Portugal. Her er nemlig ingen store villaer, der bugter sig langs fairways, som det ellers er normen i Portugal – det er med til at finansiere banerne.
Men her støder anlægget op til et militært område, det er delvist anlagt i en nationalpark, og der er endnu ikke givet tilladelse til hverken hoteller eller huse. Til gengæld dækker de to baner, Oaks og Lakes, et enormt område – her er masser af plads, alle hullerne er adskilt, og roen er slående. Den forstyrres kun af fuglenes kvidren – og ærgerlige udbrud efter endnu et tre-put. Det undgår man nemlig næppe.
Husk en varm putter
For det er på greens, de største udfordringer findes på Oaks Course – de er ganske store og pænt ondulerede, og vi ved af bitter erfaring, at putteren altså skal være brandvarm, hvis man skal bringe en fornuftig score med hjem.
Men generelt er Oaks, der åbnede i 2004, en klassisk resortbane, der er til at spille for alle. Den er ganske kort, kun lige godt 6.200 meter fra de bageste klodser. Banen har taget navn efter de utallige korkege, der omkranser de fleste huller. Det kan – med lidt god vilje – lede tankerne hen på Valderrama i Spanien. Langt fra så svær, dog, men super hyggelig at spille.
Fairways er velplejede og så brede, at selv en lille skævert ikke nødvendigvis er en katastrofe. Og vand er kun i spil på ganske få huller – heriblandt 6. – der samtidig tager prisen som banens flotteste. Det er et kort par4, men med vand spil hele vejen op til og omkring green. Her skal tungen holdes lige i munden – og det samme skal driveren.
Oaks er ikke en af de baner, der for altid vil stå lysende klart i hukommelsen. Men det er en god, gedigen gang golf. Til en rigtig fornuftig pris. Og det burde være muligt at få en starttid, der eri hvert fald ikke et øje på banen, da vi er på besøg.
Er man på jagt efter flere udfordringer, bør man også prøver kræfter med anlæggets anden bane, Lakes. Den er hele 500 meter længere, og byder på fem teesteder, så det skulle være muligt at finde et, der passer. Fra de bageste klodser er det lidt af et monster, som flere gange har testet de professionelle golfspillere ved både Portuguese Masters og Final Stage på Q-School.
Den oplevelse må vi dog have til gode, da tiden kun levner plads til en runde på anlægget i denne omgang.
Lækker frokost
De danske klubber, der råder 36 huller, deler som regel klubhus – og første tee er tæt på hinanden. Sådan er det ikke nødvendigvis i Portugal. Og slet ikke på Ribagolfe. Ved Oaks-banen er der blot en ganske lille proshop med det allermest nødvendige. Her er ingen omklædningsfaciliteter, og da vi efter runden ser frem til en kølende øl, bliver vi skuffede, da vi ikke har mønter til at trække en dåse i automaten.
Vi får dog et lift til det egentlige klubhus par kilometer væk, der heller ikke gør meget væsen af sig. Men her er fine faciliteter, og en rigtig god restaurant, hvor vi til frokosten sætter tænderne i en portugisisk specialitet – en lokal variation af Carpaccio bestående koldt letstegt oksekød med ultratynde fritter. Enkelt, lækkert og velsmagende – ligesom både den portugisiske vin og øl. Ren hygge.
De to baner hører under Olizonte, der også driver de Aroeira-baner lige syd for hovedstaden samt ni-hullers banen Oeira Golf. Det betyder, at man kan købe greenfeepakker til spil på alle banerne for omkring 400 Euro for fire overnatninger og tre runders golf.
Generelt er der god ”Value for money” i Portugal. Ikke mindst sammenlignet med banerne på den spanske solkyst.
GOLFBLADET var inviteret til Portugal af Olizonte Lisbon Golf.
