Frederikshavn Kommune har vedtaget nye regler for tilskud til foreninger. Den slags betyder altid nedskæringer. Selv om det sker over en årrække, betyder det for Sæby GK et tab på ca. 350.000 kr. allerede i 2019.
En udfordring for klubben, der ellers er i en fin gænge med 787 medlemmer og 4632 solgte greenfees i 2018. Boldmaskinens tæller bekræfter indtrykket af stor aktivitet: 26897 gange er der hentet bolde i den!
Klubben, der ligger smukt op ad Sæbygaard Slot, har ni ansatte og mere end 80 frivillige. Tal, der må gøre indtryk i kommunen.