Så kom den længe ventede besked; Ryder Cup 2020 er udskudt til 2021.

Meddelelsen kom i dag fra PGA of America, Ryder Cup Europe og PGA Tour. Matchen, der skulle have været spillet på Whistling Straits i Kohler, Wisconsin fra 25.-27. september, er nu blevet fastlagt til at blive spillet fra 24.-26. september 2021 samme sted.

Som en konsekvens af flytningen, rykkes den PGA Tour-ejede Presidents Cup også med et år, fra 2021 til 2022, og fremtidige Ryder Cups vil nu igen blive spillet i ulige år, således af matchen på Marco Simone i Italien i stedet for i 2022 spilles i 2023 og så videre.

Flytningen kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for den i forvejen hårdt pressede European Tour, som i mange år kun har haft overskud hvert fjerde år – når man har haft værtsskabet for Ryder Cup – de øvrige år har givet store underskud. Der har været spekuleret i, om European Tour overhovedet har kreditværdighed til at Ryder Cup udskydes med et år, og kun tiden vil vise hvordan det påvirker tourens økonomi.

Har man købt billetter til Ryder Cup via rydercup.com, vil de automatisk være gyldige til de tilsvarende dage i 2021. Det vil være muligt at få refunderet billetter og der vil blive fremlagt detaljer om hvordan på Ryder Cups website.

Foto: Getty Images

Forrige artikelSpeed er årets ord
Næste artikelFin dansk start
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.