Klimaforandringernes ændrede regnmængder betyder gradvist flere og flere problemer for golfspillet verden over. Fredag var det BMW Australian PGA Championship i Brisbane, der blev overfaldet af kæmpe regnmængder, så spillet måtte udsættes en dag og turneringen afkortes til 54 huller.
På tv-billeder kunne man se, hvordan personalet kæmpede for at få alt ned i kloakerne, som havde problemer med at tage alt.
Derfor ligger de fire danske deltagere naturligvis også, hvor de gjorde for et døgn siden, og deres største problem er at få tiden til at gå.
I Florida har man ikke aktuelle problemer af denne slags, så første runde af CME Group Tour Championship i Naples blev afviklet planmæssigt. Narin An, Sydkorea fører i -8 foran tre amerikanere: 2. Angel Yin -7. 3. Marina Alex og Alison Corpuz -6.
På Sea Island GC i Georgia er der finale på Fall Series i PGA, og her fører Michael Thorbjornsen og Maverick McNealy -8 foran Andrew Nowak -7, alle tre er fra USA.