At blive sat ud af spillet, kan betyde uendelig mange ting. Det kan være arbejdsmæssigt, socialt, familiemæssigt, rejselivet, golfspillet m.m. Men at blive sat ud af dem alle, kræver en god portion optimisme og et håb om at vende tilbage
Rejsetrangen er en del af mit DNA
Første kvartal i 2020 startede helt fantastisk og bød på en skøn rejse til Phuket i Thailand, hvor jeg spillede golf på skønne baner, som GOLFBLADETS læsere senere skulle læse om. Første halvår var kalenderen fyldt godt op med rejser til alverdens lande, så forventningerne til 2020 var høje. Sådan er det at være skribent på GOLFBLADET. Jeg rejser ud til skønne destinationer overalt i verden og fortæller vores læsere om mine oplevelser, så de kan samle inspiration til kommende golfrejser. Og jeg elsker det. Det er ikke blot et job. Det er en livsstil og efter 10 år i branchen er det blevet en stor del af mit DNA. En måned uden en golfrejse er ligesom en måned uden mad og vand. Rejsetrangen er i blodet og går der for lang tid uden en lufthavn, et fly, hotel og golf kommer rastløsheden snigende ind fra højre. Det ved alle der kender mig.
Coronakrisen satte en stopper for rejserne
Mens jeg levede livet i Thailand, kunne vi læse om Coronavirussen i Kina og pludselig bredte den sig til andre dele af verden. Lidt uvirkelig læsning, når man ligger på stranden med en kold drink eller forsøger at lave en god score i Phuket Country Club. Det rammer jo ikke os. Jo, der var vist en enkelt smittet i Nordthailand knap 1.800 km fra os. Men det skulle vise sig i den grad at ramme mig personligt. Jeg nåede lige hjem inden Danmark lukkede ned. Golfbanerne blev lukket, ingen fly kunne lette fra Danmark og alle mine kommende rejser blev aflyst.
Og det gjorde en brækket skulder også
Jeg er den fødte optimist og jeg var fejlagtigt overbevist om, at Danmark og resten af verden, nok skulle åbne op igen lige om lidt, så jeg kunne genoptage mit arbejde. I mellemtiden skulle det vise sig at jeg tog grueligt fejl, for skæbnen ville, at jeg styrtede på min cykel den 27. april 2020. Jeg slog hovedet voldsomt og min venstre skulder gjorde da frygteligt ondt, men det var vel bare en forstrækning, tænkte jeg. Men nej, det skulle vise sig, at min skulder var brækket 2 steder. Et fint brud, sagde den flinke ortopædkirurg på Herlev Hospital, men pointerede lige, at jeg da havde gjort det grundigt, når nu jeg skulle brække noget. Ingen operation, gudskelov. Jeg skulle ”bare” have armen i en slynge, en masse smertestillende medicin og genoptræning hos en fysioterapeut.
Lad mig slå fast, at så nemt skulle det ikke være. Jeg er nu en af dem der kan sige: Man skal prøve det selv, for at forstå hvor slemt det er at brække skulderen. Og så tager vi lige og lægger 100% oveni, da vi taler om to brud. Det er nok det værste, jeg har prøvet i mit liv på alle planer.
Jeg kunne i starten ikke tage tøjet af og på selv, kunne ikke gøre rent og handle ind, kunne ikke køre bil trods automatgear og kunne derfor ikke besøge familie og venner. Rengøring og indkøb er der råd for, men det sociale er ikke helt det samme trods Facetime osv. Covid-19 situationen gjorde det ikke bedre og jeg kunne godt fornemme at den kommende tid bød på en del ufrivillig alenetid. Og jo jo…. Ingen kunne komme ud at rejse, så når det nu skulle være sådan, var det jo et heldigt tidspunkt min cykel valgte at modarbejde mig på i april. MEN…. Golfbanerne åbnede igen og som den store golfentusiast jeg er, var det jo lige her jeg skulle fordrive tiden, når alle fly holdt stille verden over. Men også her blev jeg sat ud af spillet. Der er på ingen måde chance for, at jeg kan slæbe bag’en ud af skuret og hygge mig på golfbanen foreløbig. Jeg skulle spille stationsgolf med Politiets Idrætsforening, med kolleger fra Sportsjournalisternes Golfklub, mine gode golfvenner og familien og det er temmelig hårdt bare at kigge på fra sidelinien.
Jeg ved, at jeg lyder modløs, men efter 3 måneders genoptræning, hvor min skulder er blevet mere mobil, men smerterne stadig er ret voldsomme, så er det nemt at miste modet. Jeg har nok undervurderet, hvor slemt og invaliderende en brækket skulder kan være. Selve bruddet er vokset fint sammen, men der er så mange muskler og sener i området, så helingen er ret kompliceret og tager lang tid. Eksperterne mener, at der vil gå et års tid, før jeg er nogenlunde smertefri, men der er ingen garantier for, at jeg får den fulde førlighed tilbage i lige netop det område.
Jeg vender stærkt tilbage
Men trods modløsheden ved jeg, at jeg ikke er sådan lige at knække. Jeg skal rejse og spille golf igen og genoptage mit sociale liv og vil udnytte ventetiden på bedste vis. Det gør jeg med genoptræning hos Buddinge Fysioterapi hver uge, massage hver anden uge og i skrivende stund, har jeg lavet en aftale med Golfklinik Danmark, der er eksperter i golfskader. De har klinikker i hele Danmark. På grund af min bopæl har jeg valgt at blive behandlet i på deres klinik i Værløse. Det kan GOLFBLADETS læsere læse om i kommende udgave(r) af GOLFBLADET.
FAKTA OM BRUD PÅ OVERARMEN, ØVRE DEL
Brud på overarmen
Et brud i den øvre del (nær skulderen) af overarmen kaldes i daglig tale “brud i skulderen”. Knoglen har flere steder, hvor der kan opstå brud.
Nogle gange er bruddet blot en afsprængning af et af de store knoglefremspring (tuberculum major og tuberculum minor), hvor skulderens muskler sidder fast.
Mange store blodårer og nerver ligger tæt på knoglen i dette område. I forbindelse med et brud kan der opstå skader på disse blodårer og nerver.
Skade på blodkar kan medføre nedsat eller ophævet blodcirkulation, og nerveskade kan medføre lammelser og nedsat følesans.
