Scottie Scheffler, verdens nr. 1, blev en sikker vinder af Masters. Sådan så det ikke ud efter syv huller af slutrunden, hvor fire spillere delte føringen i -6: Foruden Scheffler var det Collin Morikawa, Max Homa og det svenske stjerneskud Ludvig Åberg.
Så regnede ulykkerne ned over konkurrenterne. Morikawa fik dobbeltbogeys på 9 og 11. Åberg fik dobbeltbogey på 11 og Max Homa dobbeltbogey på 12. Samtidig slog Scheffler måske sit bedste slag i hele turneringen til green på hul 9, hvor han var tæt på eagle.
Kort efter vandt han faktisk et slag ved at spille 12 til bogey, Da han fik birdie på 16, havde han fire slags forspring til Ludvig Åberg, der er den næste svenske stjerne, og som holdt sin imponerende andenplads helt til mål i denne slutstilling i toppen: 1. Scottie Scheffler -11. 2. Ludvig Åberg -7. 3. Collin Morikawa, Max Homa og Tommy Fleetwood -4. 6. Cameron Smith og Brysin DeChambeau -2. 8. Xander Schauffele -1. 9. Tyrell Hatton, Cameron Young og Will Xalatoris par. Altså kun otte spillere under par.
Nicolai Højgaard blev nr. 16 i +2 og Thorbjørn Olesen nr. 58 i +13. Tiger Woods sluttede sidst i finalefeltet i +16.
Højgaard Han spillede for-9 i par, men fik bogey på 10 og quadruple bogey 7 på 12. Trods første runde må man sige, at Amen Corner knækkede Nicolai Højgaard.
Til slut blev resultatet en placering som nr. 16, og skam få den, der tænker ilde om det. Han rykkede fremad på såvel FedEx Cup som Verdensranglisten, og vi havde købt en 16. plads før start.
Det er helt sikkert, at han har fået erfaringer, han kan bruge, når han en dag kommer i samme situation.
… men vi nåede at drømme i et kvarters tid lørdag aften.