I løbet af den europæiske nat er der spillet i tre forskellige turneringer i Asien og USA.
Bedst af de danske spillere, der var involveret, klarede Sebastian Friedrichsen (billedet/ Getty) sig. I Kina ligger han før sidste runde af Hainan Open som nr. 12 i -8 efter en smuk runde i -5. Holder han den placering, vil han rykke frem som nr. 9 på Road to Mallorca.
Rasmus Neergaard-Petersen ligger nr. 34 i -4 efter en runde i -2. Turneringen føres af englænderen Steven Brown i -14.
Buick LPGA Shanghai sluttere med et omspil om sejren mellem de to amerikanske Solheim Cup-spillere Angel Yin og Lilia Vu, der begge sluttede i -14. Yin vandt.
Emily Pedersen sluttede med en runde i -1, og samlet -4 placerede hende som nr. 41.
I Shriners Children’s Open fører Tom Kim, Adam Hadwin og Lento Griffin i -15 før sidste runde. Nicolai Højgaard ligger som nr. 53 i -5 efter +2 på moving day. To dobbeltbogeys kostede dyrt, men i det mindste sluttede han med birdie på 18.