Med en birdie på 18. hul kom Sebastian Friedrichsen (billedet/ Getty) tilbage til den placering, han har haft mange gange i løbet af Italian Open, nemlig førstepladsen. Han ligger i -10 delt med Marcel Siem, Tyskland, Antoine Rozner, Frankrig og Shubankhar Shankhar, Indien. Et slag efter liggerAdrian Otaegui, Frankrig.
Rozner gik dagen i -9, da han udnyttede de næsten vindstille forhold fra morgenstunden. Det blæste en del mere senere på dagen. Friedrichsen havde adskillige hul ud-putts, men holede til gengæld en del lange og imponerede med sine lange drives.
I sidste runde går han i næstsidste bold med Shankar og kan lægge pres på bolden, der følger efter.
Niklas Nørgaard ligger som nr. 17 i -6, og vi ved jo, hvordan han pludselig kan eksplodere i serier af birdies, så vi skal ikke afskrive ham fuldstændig.
I La Vaudreuil på Challenge Tour er John Axelsen og Christoffer Bring før sidste runde delt nr. 13 i -7, mens Hamish Brown imponerende klatrede videre med en runde i -5 og nu er fremme som nr. 19 i -6, delt med Peter Launer Bæk. Rasmus Neergaard-Petersen faldt 15 placeringer ned til nr. 24 i -5 efter en mærkværdig runde. +3 på for-9, fire birdies i træk på 12-15 og en bogey på 16.
I Landeryd Masters havde danskerne i toppen alle dårlige dage. Trods +3 blev Jens Kristian Thysted nr. 2 i -4, og trods +7 blev Victor Bjørløw nr. 8 i -1. Vinder blev svenskeren Jesper Sandborg i -7. På Road to Europe er Thysted nr. 2 og Alexander George Frances nr. 4.
I Swiss Ladies Open på LET klarede Cecilie Finne-Ipsen og Smilla Tarning Sønderby som hhv nr. 28 i -2 og 45 i +1 cuttet. Spanske Fatima Fernandez Cano fører i -8.
Moregolf Master Card Open på LET ACCESS Tour sluttede med sejr til Kajsa Arwefjall i -10. Puk Lyng Thomsen blev nr. 14 i +2. Amatøren Benedicte Brent-Buchholz blev nr. 19 i +3, Natacha Høst Husted nr. 24 i +4 og Cecilie Eggersen nr. 37 i +7.
Amatørernes EM sluttede som et omspil mellem tre spillere, og amerikaneren Tommy Morrison vandt foran Max Kennedy, Irland og Preston Summerhays, USA. Alle var sluttet i -9, og det var den første sejr til en amerikaner nogensinde. EGAs mesterskaber er imidlertid åbne, så de to amerikanere kunne være med.
Bedste dansker blev Jacob Skov Olesen som nr. 5 i -6 efter at være kommet godt igen oven på de første, halvsvage runder. Oscar Holm Bredkjær blev nr. 22 i par og Jonathan Nielsen nr. 49 i +5.
Lad os føje til, at Frederik Kjettrup i Canada er startet tredje runde med to birdies og netop nu fører i -10.