Der var 59-varsel for englænderen Brandon Robinson-Thompson på den grimme golfbane, hvor der spilles Babco Energies Bahrain Championship. Den har ikke meget græs og få bunkers, men til gengæld masser af ørkenområder i meget forskellig tilstand. I dag var der oven i købet stor forskel på vinden formiddag og eftermiddag, så mange spillere kunne føle sig godt snydt.

Englænderen lå i -11 for 15 huller og havde en god birdiechance på 16. Her snurrede bolden rundt i hulkanten, men han kom alligevel til -12 ved at hole et langt putt på 17.

Nu var det til gengæld blæst kraftigt op, og sidste hul gav ham en bogey for 61 slag. Synd for alle os, der sad og ville se DP World Tours blot anden 59er.

Robinson-Thompson fører trods alt i -11 med fire slag foran Tarren McCallum, England, mens fire spillere ligger i -8.

Vi skal langt ned for at finde den bedst placerede dansker, som er Rasmus Neergaard-Petersen som nr. 35 i -2. Lucas Bjerregaard ligger som 52 i -1 og Jacob Skov Olesen nr. 82 i +1. Tre stormomsuste danskere ligger skidt: 106. Jeff Winther og Thorbjørn Olesen +3. 117. Hamish Brown +4.

i Sydafrika er Sebastian Friedrichsen (billedet/ Getty) det danske lyspunkt i My Golflife Open. Han ligger nr. 6 i -7, tre slag efter den førende Daniel van Tonder. John Axelsen er nr. 24 i -5, Søren Broholt Lind nr. 84 i -2 og Christoffer Bring nr. 120 i par.

Første runde af AT&T Pro-Am nærmer sig sin afslutning på Pebble Beach, hvor Jake Knapp, Justin Rose og Camaron Davis er i klubhuset i – 7, Russell Henley mangler et hul og ligger i samme score, og derefter … Blandt spillerne i – 6 ligger Rasmus Højgaard i -6 og forresten også Rory McIlroy, som er færdig. Det tegner virkelig lovende.

Forrige artikelMasser af danske i kamp i denne uge
Næste artikelRasmus Højgaard og Viktor Hovland på delt andenplads på Pebble Beach
Svend Novrup
Som mangeårig golfjournalist har Svend Novrup pulsen på livet i golfklubberne. Svend dækker golfturneringer i ind- og udland, og dækker også rejser og baner. Svend elsker historien bag alle emner, og er leveringsdygtig i spændende historiske artikler.