Den 15-årige Sebastian Friedrichsen har vundet European Young Masters og VM for juniorhold, og han agter ikke at hvile på laurbærrene
Brødrene Højgaard var esserne på holdet, der vandt verdensmesterskabet for juniorhold i Japan, men ingen kan vinde en holdturnering alene, og 15-årige Sebastian Friederichsen, der bor i København, men spiller golf i Asserbo, har flere gange siden sat en tyk streg under, at han også har højeste klasse.
Han blev nr. 10 i DIAC i Silkeborg og vandt derefter Furesøpokalen efter omspil med Jonathan Gøth Rasmussen, nærmest som opvarmning til European Young Masters, der i Norge var flyttet fra Oslo til Hauger pga., at alt for megen nedbør i vinter havde gjort Oslo uegnet!
Her lagde Pedro Silva, Portugal på den tørkeplagede bane ud med -6, fire slag bedre end Friederichsen og finnen Sakke Siltala. Det blev på anden dag klart, at dette uofficielle EM for under 16-årige var en sag mellem præcis disse tre, der spillede sidste runde sammen.
Duel
Det viste sig omgående, at portugiserens nerver ikke holdt. Han sluttede med en runde i +10, så Siltala og Friedrichsen kunne koncentrere sig om deres duel, der udviklede sig specielt. De fulgtes stort set ad. Selv, da de begge på bag-9 fik triple bogeys!
På sidste hul skulle danskeren op og i fra bunker for at få omspil, og det klarede han sikkert.
Omspillet blev – som det foregående om Furesøpokalen – bare på et hul. Såvel Sikkala som Asserbospilleren satte birdieputts op. Finnen missede sit fra godt 3 m kort, hvorefter Sebastian holede fra 2½ m.
EM var i hus.
Fodbold eller golf
Sebastian fik sit første golfsæt af sin morfar, der var en ivrig spiller. Han spillede mest med ham og faderen om sommeren, når familien var i sommerhus, så Asserbo blev den klub, han blev medlem i.
Til han blev ti, lå hans hjerte hos fodbold, men problemer omkring det hold, han spillede på, fik ham til at koncentrere sig om golf. Asserbo tager sig godt af unge talenter, og han mødte hurtigt nogle, der var med i Dansk Junior Golf Akademi. De trak ham med, så han fik Andreas Kali som træner, og ham kan Sebastian ikke rose nok.
– Han er utrolig dedikeret og forstår at forklare, hvad han mener.
Træningslejre
Selv om Friederichsens talent var åbenbart, var det først i 2016, at det gik op for ham selv, at han måske kunne nå rigtig langt med en golfkølle. Det skyldtes en fortsat udvikling, der betød, at hans runder stabilt blev under par, ikke mindst som resultat af deltagelse i to træningslejre i USA.
Hans spil udviklede sig, så han konstant kunne slå en driver på omkring 250 m. Puttningen afgør jævnt hen succes eller fiasko, når han har sendt boldene på green med sit stærkeste våben, sikre approachslag.
I slutningen af 2016 blev han en del af DGUs udviklingstrup, og et år efter blev han inkluderet i landsholdstruppen. Det gav adgang til træningslejre i Marokko og Spanien og stod bag hans deltagelse i Portuguese Amateur, hvor en andenplads var han første, store internationale resultat.
Støtte
Forældrene støtter ham konstant – og i øvrigt også hans lillebror, der netop er fyldt 13 og med tiden kan gå hen og blive en reel udfordrer for Sebastian. De kører ham rundt til turneringerne, og det kan de bl.a. gøre med hjælp fra Asserbo, der støtter deres store talent fint.
Han er dog også blandt dem, der bruger den offentlige transport meget, for til daglig er der for langt til Asserbo, og så tager han bussen til Royal på Amager, hvor han kan træne med Kali.
Fremtiden
Sebastian lægger ikke skjul på, at skolegang ikke er det bedste, han ved, og at han regner med at skulle leve af golf, som er det, han er bedst til. Det seneste år har han nydt at være på efterskole i Ikast og ikke mindst at kunne træne med Emma, August, Carl og Mads Emil. Aktuelt starter han på Lyngby Gymnasium, hvor et Team Danmark-forløb skal give ham studentereksamen om fire år – hvis han når så langt.
VM – og mindet om Mølleåen
VM i Japan var naturligvis en kæmpe oplevelse, hvor det danske hold spillede halvskidt i de ulige runder og super i de lige. Desuden var alt så anderledes, fx var det første gang, at Friederichsen på en kuperet bane oplevede, at der på fire steder var rulletrapper mellem green og tee.
Et dejligt minde er også afslutningen på Mølleåen Open 2017.
– Jeg var fem slag efter den førende som nr. 10 før sidste runde. Om morgenen sagde jeg til min mor, at jeg måske havde en chance for at vinde, hvis jeg gik i -8, og da jeg lå i -3 efter at have holet for eagle fra 120 m på femte hul, og fik birdies på 8, 9 og 10 til -6, var det bare min dag, husker Sebastian.
En enkelt bogey på 11 ødelagde ikke humøret. Han kompenserede ved en birdie mere og endnu en eagle på 16. -8 var en tangering af banerekorden og rakte til sejr med et enkelt slag i en stærkt felt.
