I dag kom Europamesterskaber for hold for Senior-herrer igang med en dags forsinkelse da banen, Diamond Country Club i Østrig, har ligget under vand efter massive regnskyl.

Danmark, der repræsenteres af Kent Tonnesen (74), Michael C. Flindt (76), Hans Peter Jacobsen (76) og Bjørn Nørgaard (77) sluttede dagens slagspilskvalifikation på en femteplads af de 14 deltagende hold og skal dermed spille om medaljer i hulspilsafgørelsen. I kvartfinalen torsdag skal holdet møde værtsnationen Østrig, der har dagens individuelt bedste spiller Alexander Petrskovsky (69, -3).

I fraværet af store nationer som alle de britiske lande og Frankrig, spås Danmark store chancer for at tage medalje, måske tilmed at vinde mesterskabet. Imorgen spilles kvart- og semifinaler, mens finalen spilles fredag.

 

Forrige artikelUgens TV-golf: Millioner i spil i Atlanta
Næste artikelGolfbladet – September 2020
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.