Sebastian Friedrichsen har klaret sit første cut på DP World Tour, og han ligger tilmed ganske godt til i Investec South African Open, på en delt 16. plads i 4 under par. Dagens runde bestod af både bogeys (3) og birdies (4).
Lige så godt gik det langt fra Joachim B. Hansen, som ikke var i nærheden af at klare cuttet. Han sluttede i 10 over par.
I toppen er det dobbelt svensk, i det Jesper Svensson fører i -9, men stadig mangler fire huller. På delt andenplads ligger Joakim Lagergren i -8, efter en 71’er, som han var alt andet end tilfreds med. Også på andenpladsen, Casey Jarvis og Matteo Manassero. Manassero har netop genvundet sit tourkort via Challenge Tour, og hvilket comeback det vil være hvis den 30-årige italiener kan vinde sin femte DPWT-sejr, efter at have været langt nede og vende.
På Q-school til LPGA Tour fik Nicole Broch Estrup desværre en skidt start. Hun er 4 over par som nummer 99 af 104 deltagere, men det gode er, at hun har tre runder mere til at ’klare cuttet’, og derefter to runder mere til at spille sig i Top45, der får spillekategori til LPGA Tour i 2024.
Foto: Getty Images