Martin Leth Simonsen havde muligheden for at tage sin første sejr på Challenge Tour, men det skulle ikke være, og det var faktisk ikke rigtigt tæt på. Han startede Andalucia Challenge på en tredjeplads, et slag fra de to førende, men det blev aldrig rigtigt en stor dag og Simonsens 71’er – med en bogey på 16. hul, der kostede en placering – rakte kun til en delt femteplads. Bestemt godkendt, men både vi og vel især Martin Simonsen havde håbet på mere.

Sejren gik til den 29-årige tjekke Ondrej Lieser (billedet), der var -5 på for9, og kunne cruise gennem bag9 til en sikker sejr i -10. Det var to slag bedre en Richard Mansell.

Skotsk sejr på Cypern

Det blev den skotske venstrehåndsspiller Robert MacIntyre, som med en runde i 64 slag (-7) skilte sig ud fra de 18 øvrige deltagere i finalen af Cypres Showdown, og vandt turneringen. Det nye format med to cuts, og nulstillede scores i tredje og fjerde runde, syntes at fungere ganske ok, selvom det aldrig bliver 100 % retfærdigt. Amerikaneren  Johannes Veerman vil næppe være en stor fan af formatet, for havde alle fire runder talt med, havde han og MacIntyre stået lige efter 72 huller. Nu endte Veerman tre slag efter skotten på delt fjerdeplads.

Foto: Ondrejlieser.com

Forrige artikelMed stjernerne i nakken
Næste artikelMexicansk sejr i Houston
Morten Buckhøj
Morten Buckhøj ved alt om, hvad der rør sig indenfor golf. Morten var i mange år bladets udstyrs-ekspert , men er også en fremragende rejse- og baneskribent. Desuden tager Morten gerne kontroversielle emner op og giver dem en saglig behandling. Morten har i mange år arbejdet som golfjournalist, men arbejder også med kulturstof, bl.a. teateranmeldelser.